Foreningen for Boghåndværk

I Gro kommer historier et bestemt sted fra, fra Biblioteksskoven, hvor de spirer og har potientialet til at vokse og blive til levende historier, eller hvis de falder i de forkerte hænder, blive reduceret til løgn, manipulation og politisk propaganda. 

Historierne fra Biblioteksskoven kan blandet andet vokse op og blive en fortælling i en bog.

Jeg tror, den fysiske bog bringer mening til en verden, der bliver mere og mere digital, mere og mere flydende, omskiftelig og manipulerbar. 

Den fysiske bog et artefakt, den er virkelig, og den indeholder altid den samme fortælling. Alice falder altid ned i kaninhullet, Kaptajn Nemo vender altid menneskeheden ryggen og stikker til søs, og der altid et damplokomotiv, der venter på Anna Karenina.

Og dog, for bogens indhold ændrer sig afhængigt af, hvem der åbner dem. Bogen er et slags troldspejl –  den bedste slags. For der en stor forskel på bøgernes spejl, og så det digitale spejl vi allesammen, også vores børn, stirrer ind i hver dag. Det digitale spejl viser os det, vi gerne vil se, bøgerne viser os det, vi har brug for at se.

Bøger er lukkede verdener, indtil nogen åbner dem, og disse verdener fortjener en smuk beklædning. Det glæder mig virkelig, at Gro får denne fine anerkendelse af Foreningen for Boghåndværk. Tusind tak.